Teknisk Gymnasium (HTX)

Studieophold i udlandet

Svendborg Tekniske Gymnasium har en international profil. Studieophold i udlandet er populære, og rigtig mange elever får senere internationale erhvervsrelationer. For tiden er der studieophold i Tyskland og USA.

2 uger i Tyskland

Hvert år rejser 5 elever på 2 ugers studieophold til Elly-Heuss-Knapp-Schule i Neumünster. Det tyske tekniske gymnasium har studieretninger inden for bioteknologi, sundhed og ernæring. Projektarbejde og undervisning foregår på engelsk og tysk. I marts kommer elever fra Neumünster til Svendborg Tekniske Gymnasium i to uger.

6 uger i USA

Svendborg Tekniske Gymnasium har et populært udvekslingsprogram med Itasca Community College i Grand Rapids, Minnesota. Hvert år fra midt i august til ultimo september drager 20 elever fra 2. g på 6 ugers studieophold til USA.

Undervisningen begynder allerede i 1.htx, når et hold amerikanske elever kommer på besøg i Svendborg. Her lærer begge parter om hinandens kultur. Undervisningen i USA foregår dels med amerikanske lærere, dels med en dansk lærer, der er med på hele turen. Foruden undervisning er der ture til New York og Minneapolis samt ekskursioner og virksomhedsbesøg.

Hele studieopholdet koster 25.000 kr. inklusiv lommepenge, men eksklusiv visa omkostninger.

International koordinator:
Frederik Laursen
Lektor
2557 7094