Teknisk Gymnasium (HTX)

Matematik – programmering

Studieretningen MAT-IT er for dig med interesse for at arbejde med matematik, programmering og datalogi. Vi anvender matematik til løsning af dagligdags problemer, og du lærer at programmere i forskellige sprog, sætte servere op, arbejde med styreprogrammer til robotter og apps til smartphones.

Lær af hverdagens it-problemer

Studieretningen MAT-IT er for dig, der interesser dig for matematik og computere på højt niveau. På denne retning lærer du en masse matematik, og du lærer at anvende den til løsning af forskellige problemtyper fra den virkelige verden. Du lærer om forskellige programmeringssprog, operativsystemer og algoritmer, og du lærer at arbejde med styreprogrammer til robotter og apps til smartphones. Undervejs arbejder du med virkelighedsnære projekter, som skal bearbejdes og løses ved at anvende matematisk analyse og computere.

Inden for valgfaget datalogi kan du lære, hvordan man bruger computere til løsning af mange forskellige opgaver, og du vil derved blive godt rustet til en videregående uddannelse inden for IT, naturvidenskab eller teknik.

Efter tre år vil du kunne regne med vektorer, differentiere funktioner og beregne arealer og rumfang dannet af krumme kurver. Du vil have udviklet evnen til logisk og systematisk tankegang.

Eksempler på indhold fra undervisningen

I undervisningen kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Programmering i forskellige sprog
  • Opsætning af servere
  • Håndtering af styreprogrammer til robotter
  • Udvikling af apps til smartphones

Uddannelse og job

Med din tilegnede viden om brug af computere til løsning af vidt forskellige opgaver, vil du være godt rustet til uddannelser inden for datalogi, softwareengineering, ingeniørretninger inden for robotteknologi, informationsteknologi og spiludvikling.

Studieretningsfag

Matematik A
Programmering B

Obligatoriske fag

Naturvidenskabeligt grundforløb
Produktudvikling grundforløb
Dansk A
Engelsk B
Kemi B
Teknologi B
Biologi C
Samfundsfag C
Kommunikation/IT C
Fysik B
Idehistorie B
Teknikfag A, et af følgende:
– Byggeri og energi
– El-teknik
– Proces, levnedsmiddel og sundhed

Valgfag

A-niveau B-niveau C-niveau
Kommunikation IT
Teknologi
Engelsk
Fysik
Kemi 

 

Samfundsfag
Biologi 

 

 

 

Psykologi
Teknologi
Musik
Tysk
Idræt