Bager og konditor EUD

Uddannelsesretninger

Bliver bagværker, bager eller konditor. De tre retninger har mange fag og megen praktisk træning til fælles, men der er forskel både i længden af uddannelsen og i de discipliner i bagekunsten du kommer til at mestre.

Under uddannelsen til bager og konditor kan du vælge 3 hovedretninger.

  1. Bagværker: Du lærer det grundlæggende om råvarer, dejproduktion og at fremstille almindelige og traditionelle brødtyper. Du lærer desuden at assistere ved arbejdet med rullede deje.
  2. Bager: Du lærer alt det grundlæggende om brødproduktion og får desuden undervisning i produktion af småkager, skærekager, flødeskumskager og tørkager, og undervejs lærer du om forskellige dejtyper, glasurer og cremer.
  3. Konditor: Du lærer bl.a. om desserter, is og marcipan. Du lærer også at fremstille dekorationer og figurer i bagværk og konditori.

Uddannelsen som bagværker varer som udgangspunkt 3 år, mens det tager 4 år og 6 måneder at blive bager eller konditor.

Grundforløbet, som du kan tage på Svendborg Erhvervsskole, bringer dig godt på vej til alle tre retninger, og specialiseringen sker især under hovedforløbet.

Fag

Hen over grundforløb og hovedforløb bliver du undervist i fag som:

  • Brødproduktion
  • Dessertproduktion
  • Flødekager og lagkager
  • Rullede deje
  • Rørte kager
  • Piskede masser

Du skal også have fag som egenkontrol og arbejdspladsvurdering, varekendskab samt salg og service.