Ernæringsassistent EUV

Praktik og lærepladser

I uddannelsen som ernæringsassistent indgår også praktikophold i en privat eller offentlig virksomhed. Vi guider dig videre i din søgen efter en praktikplads.

Når du starter op på uddannelsen som ernæringsassistent, erfarer du hurtigt at en vigtig del af uddannelsen handler om praktik. Ud over skoleopholdet her på Svendborg Erhvervsskole skal du nemlig også deltage i et praktikforløb.

Dette praktikforløb skal du igennem under grundforløbet og når du fortsætter på hovedforløbet efter grundforløbets afslutning. Praktikopholdet er en central del af uddannelsen, og det er derfor vigtigt at du hurtigst muligt finder en virksomhed, som gerne vil have dig i praktik.

Du skal yde før du kan nyde

Inden du starter op på uddannelsen, er det en god ide at opsøge forskellige virksomheder for at høre, om de kan tilbyde dig en praktikplads. Du behøver naturligvis ikke at gøre det inden begyndelsen af uddannelsen, men det er tit en rigtig god idé at være tidligt ude.

Der er nemlig rift om praktikpladser, så yd en god indsats for at finde et sted du kan være i praktik under uddannelsen som ernæringsassistent. Bemærk i øvrigt at du ikke får løn under praktikophold.

Find en praktikplads på nettet

Hvis du synes det er en svær opgave at finde en praktikplads, kan du hente hjælp på internettet. Praktikpladsen.dk er et godt sted at foretage en søgning efter den rette praktikplads.

Det er naturligvis ingen ulempe at opsøge virksomheder på egen hånd for at høre om de kan tilbyde dig en praktikplads. Hvis opgaven med at finde praktikplads er helt umulig, vil en af vore studievejledere gerne hjælpe dig videre.

Ring til studievejleder Lene M. Knudsen på tlf. 7222 5860

Søg efter praktikpladser på Jobnet.dk

Søg efter praktikpladser på Praktikpladsen.dk