Ernæringsassistent EUV

En typisk dag

Hvad sker der på en typisk dag, hvis du starter op på uddannelsen som ernæringsassistent? Læs mere om mødetidspunkter, lektioner og pauser.

Efter den seneste reform af erhvervsuddannelserne er det tanken, at du skal være mere sammen i en klasse fra begyndelsen af uddannelsen, end tilfældet har været før. Der er færre optag af elever i forhold til tidligere, og det skal give mulighed for, at du kan gå længere tid sammen med dine kammerater og lære dem godt at kende, inden i spredes i læretiden.

Samarbejde i køkkenet

Stemningen i køkkenerne er ikke altid så hektisk som du ser på tv. Hos os kommer man tæt på hinanden, fordi samarbejde er absolut nødvendigt, når du skal tilberede god mad.

Bevægelse i hverdagen

Efter den ny reform, er bevægelse en fast del af undervisningen, så mindst en gang om ugen er der fælles bevægelse for hele afdelingen, og derudover er der walk and talk og andre aktiviteter i dagligdagen.

Trivsel er ikke nødvendigvis en garanti for, at alle lærer noget. Men vi tror på, at det ikke skader både at være ambitiøs og have det sjovt imens.

Gode traditioner

Vi arbejder når vi arbejder, men vi er også gode til at fejre succeser og årets højtider.