Forløb (grundforløb og hovedforløb)

Når du starter op på uddannelsen som gastronomassistent eller cater, siger du samtidig pænt goddag til en uddannelse, som varer fra halvandet til knapt 3 år.

Når du vælger en ungdomsuddannelse som gastronom, starter du som alle andre op på et grundforløb, som varer mellem 20-40 uger. Hvis du vælger at fortsætte på hovedforløbet, skal du vælge et speciale, hvor Svendborg Erhvervsskole tilbyder dig specialet som cater.

Uddannelsen som cater tager 2 år og 10 måneder. Uddannelsen veksler imellem skoleophold hos os og praktikophold i en virksomhed.

4 spændende moduler

Alle elever skal igennem 4 moduler under grundforløbet. Vi har et intro-modul, hvor du dels lærer dine klassekammerater at kende og hvor du dels snuser til mange forskellige fag.

Den Gode Hverdagsmad er titlen på modul nummer 2, hvor du lærer mange ting om sundhed, ernæring og miljø. Det tredje modul hedder Gæstemad, som også inkluderer emner som servering og betjening, mens det fjerde modul er det sidste modul på grundforløbet.

Emnet for det fjerde modul bestemmes af, hvilket speciale du vælger efterfølgende. Modulet afsluttes ved en mundtlig og praktisk prøve.

Fag du møder

Når du er i gang med grundforløbet, skal du have en række forskellige fag. Disse fag er for eksempel

  • Hygiejne
  • IT
  • Råvarer
  • Miljø
  • Dansk
  • Matematik
  • Førstehjælp
  • Sundhed

Gastronom med specialet cater

Når du vælger at fortsætte på hovedforløbet, kan du vælge specialet cater på Svendborg Erhvervsskole. Dette hovedforløb varer 2 år og 4 måneder og veksler imellem skole- og praktikophold.

Gastronomassistenten eller Cateren arbejder som udgangspunkt i kantiner, brasserier, cafeer og bistroer. Du arbejder både i det kolde og varme køkken og betjener kunder.

Den sidste del af hovedforløbet afslutter du med en svendeprøve. Indtil da har du været igennem perioder på skolebænken hos os samt nogle perioder i en virksomhed. Her har du haft mange forskellige fag, som blandt andet handler om

  • Håndværk
  • Råvarer
  • Tilberedning
  • Hygiejne
  • Anretning

Skoleperioder for Gastronomuddannelsen m. specialet smørrebrød-catering

(klik på oversigten for større version)

Skoleperioder for Gastronomuddannelsen m. specialet kok

(klik på oversigten for større version)

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.