Forløb (grundforløb)

Uddannelsen til tjener er opbygget af grundforløb og hovedforløb. Grundforløbet kan du tage på Svendborg Erhvervsskoles levnedsmiddelafdeling på Ryttervej 65.

Tjeneruddannelsen er som øvrige erhvervsuddannelser opbygget af et grundforløb og et hovedforløb.

Grundforløbet er delt i 2. GF1 på 20 uger er for unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. De får en generel indføring til fødevarebranchen og snuser til andre gastronomiske fag inden GF2.

På GF2, der varer 20 uger, fokuserer du målrettet mod praktik og skoleophold under hovedforløbet på tjeneruddannelsen.

Grundforløbet kan du tage på Svendborg Erhvervsskole, og du kan komme i praktik og tage skoleophold mange steder i landet.

2 trins uddannelse

Du kan afslutte din uddannelse efter 2 år og 2 måneder og kalde dig konference- og selskabstjener. Det er trin 1.

Du kan også tage både trin 1 og trin 2 og bliver tjener. Det tager 3 år og 10 måneder.