Eksamen

Som afslutning på grundforløb samt efter trin 1 og trin 2 i tjeneruddannelsen er der nogle prøver, du skal bestå.

Tjeneruddannelsen er delt i 2 trin.

Som afslutning på grundforløbet aflægger du en grundforløbsprøve, som giver adgang til hovedforløb med praktik og skoleophold.

Nødvendige certifikater

Du vil i grundforløbet – og inden start på hovedforløbet – få mulighed for at tage følgende certifikater:

  • Almen fødevarehygiejne
  • Førstehjælp på mellemniveau
  • Elementær brandbekæmpelse

Afsluttende prøver

Du kan slutte efter i alt 2 år og 2 måneder inklusiv grundforløbet. Du skal da bestå en praktisk prøve og en mundtlig eksamination efter trin 1 for at kunne tage arbejde som konference- og selskabstjener.

Du kan vælge at fortsætte uddannelsen til tjener. Mod afslutningen af de i alt 3 år og 10 måneder, skal du bestå en svendeprøve. Den består af en caseopgave, en praktisk orienteret prøve og en mundtlig prøve.