Optagelse og adgangskrav

Før du kan begynde på grundforløbet til tjeneruddannelsen, skal du have opfyldt din undervisningspligt. Foruden de formelle krav er det værd at tjekke, om du mener, at tjenerjobbet er noget for dig.

Adgangskrav til uddannelsen som tjener

For at blive optaget på grundforløbet i uddannelsen som tjener, skal du opfylde en række krav, inden vi byder dig velkommen. Disse krav er:

  • Du skal have afsluttet folkeskolen eller modtaget tilsvarende undervisning
  • Du skal have mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.
  • Du skal vurderes uddannelsesparat, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

Genvej med uddannelsesaftale

Hvis du inden uddannelsesstart har en uddannelsesaftale med en offentlig eller privat virksomhed, er kravene automatisk opfyldt. Bemærk dog at du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse (eller tilsvarende).

Der er yderligere krav, hvis du vælger at gå videre på hovedforløbet som tjener. Disse krav er at du skal have bestået dansk og naturfag på E-niveau.

Du vil i grundforløbet – og inden start på hovedforløbet – få mulighed for at tage følgende certifikater:

  • Almen fødevarehygiejne
  • Førstehjælp på mellemniveau
  • Elementær brandbekæmpelse

Hvornår/hvordan tilmelder jeg mig?

Tilmelding sker via www.optagelse.dk, hvor du logger ind og sender ansøgningen elektronisk.
Tilmelding til uddannelsens grundforløb kan foretages løbende.
Grundforløbet starter i januar og august.
Er du fyldt 25 år, skal du kompetencevurderes inden starten på din uddannelse.
Vil du vide mere om optagelse, så kontakt studiesekretær Lea Steen Christensen, tlf. 7222 5733.

Deltagerforudsætninger

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Er serviceminded – også når der er travlt
  • Har god fysik
  • Er god til at tale med mange forskellige mennesker
  • Er god til fremmedsprog
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider