Eksamen

Den afsluttende prøve på erhvervsuddannelserne består som regel af en praktisk projektopgave og en teoretisk prøve. Grundforløbet afslutter du med et projekt og en prøve.

Eksamen i grundforløbet

Undervejs i grundforløbet har du grundfag som dansk, engelsk og matematik, som typisk afsluttes med mundtlige prøver.

Grundforløbsprøven afslutter grundforløbet. Det tager udgangspunkt i et projekt, du har lavet, og i en mundtlig prøve skal du forsvare projektet overfor din lærer og en ekstern censor.

Prøver i specialefag

Specielle fag for den branche og uddannelse, du har valgt, bliver afsluttet med en skriftlig, en mundtlig eller en projektprøve.

Eksamen i hovedforløbet

Den afsluttende eksamen er i de fleste erhvervsuddannelser en kombination af en projektopgave og en mundtlig eksamen. Formen afhænger af hvilken uddannelse du har valgt.

Du bedømmes typisk både på din skriftlige opgave, din præsentation og – når det er relevant – det produkt, du har lavet.

Nogle uddannelser slutter dog udelukkende med en mundtlig eksamen.

Eksamen i EUX-forløb

6 eksamener skal du op til i fag på gymnasialt niveau, hvis du vælger din erhvervsuddannelse som EUX-forløb.

De er placeret forskelligt afhængigt af den uddannelse du har valgt.

Eksamensreglement SE