Forløb (grundforløb og hovedforløb)

Uddannelsen er bygget op af et grundforløb på skole i 6 måneder – eller 1 år hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse – og bagefter et hovedforløb på 2 år. Til hovedforløbet skal du finde en læreplads.

Uddannelsen består af:

  • Et grundforløb på 20 eller 40 uger, som du tager på EUD/EUX Business i Svendborg.
  • Et hovedforløb på 2 år, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb. Du kan vælge mellem flere forskellige specialer.

Søger du ind direkte efter grundskolen, skal du have både grundforløb 1 (GF1) og grundforløb 2 (GF2).

Er det mere end 14 måneder siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på GF2.

GF1 gør dig klar til at træffe valg

På de første 20 uger skal du arbejde projektorienteret på tværs af flere fag, mens du samtidig har kendte grundfag som dansk og engelsk. Her får du fundamentet til både at tage din uddannelse som EUX – og dermed få en gymnasial uddannelse – OG senere at blive elev i en virksomhed inden for handel, butik eller kontor.

Et udpluk af projekterne på GF1:

Privatøkonomi

Du lærer bl.a. at styre din egen økonomi, at forstå en lønseddel, hvordan man køber hus/lejlighed, ligesom du lærer det vigtigste inden for forsikring, skat, lejeloven, pension og køb af bil.

Sundhed og bevægelse

Du får mulighed for at dyrke diverse idrætsaktiviteter og lære om kost, motion og en sund livsstil.

Takt og Tone

Du lærer hvordan man kommunikerer, sender de rette signaler bl.a. i forbindelse med jobsøgning og generel personlig fremtræden og adfærd.

GF1 er et spændende forløb med mange udfordringer, som gør dig klar til at træffe de rette valg for din fremtid.

GF2

På GF2 vælger du retning. Du vælger imellem:

  • Detail (herunder dekoration)
  • Handel
  • Event
  • Kontor
  • Finans

Indenfor hver gren vælger du desuden et speciale, som er målrettet den praktik, du skal ud i på hovedforløbet.

Næste optag finder du under Generelt om erhvervsuddannelserne.

Hovedforløb

I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som har lært om på skolen. Praktikken foregår på en arbejdsplads eller evt. i et praktikcenter.

Se mere under praktik og lærepladser.

EUS – for studenter

EUS er løsningen, hvis du er student og har fået mod på at få en elevplads inden for kontor, handel, butik, event eller finans. Her får du suppleret din uddannelse med fag, der gør dig klar til praktikpladsen på hovedforløbet.

EUS varer 10 uger for alle med en STX-, HTX- eller HF-eksamen. Har du en HHX-eksamen kan du gøre det på 5 uger.

Fag og eksamen

De fag, du skal have er:

  • Afsætning C
  • Erhvervsøkonomi C
  • IT C

Desuden får du uddannelsesspecifikke fag, der retter sig imod den uddannelse du har valgt.

Forløbet slutter du af med en grundforløbsprøve, som er målrettet den uddannelse, du har valgt.

Næste optag finder du under Generelt om erhvervsuddannelserne.