Det sociale

Vi er ikke alene optaget af at du lærer så meget som muligt. Vi prøver også at skabe rammer for, at du og dine klassekammerater ligesom lærerne har det så godt som muligt.

På grundforløbet og studieretningsforløbet kommer du ind i et rart studiemiljø, hvor der både er plads til sjov og alvor. Skolen ligger tæt på idrætscentret, så der er gode chancer for bevægelse, og  vi er ikke bange for at fejre den gode indsats.

Studiemiljøet er hyggeligt

Vores bygning på Ryttervej 65 er renoveret og udsmykket i 2015, så det er et frisk og lyst miljø. Der er gjort noget ud af udsmykningen på væggene, og det er populært at mødes både i kantinen og i Multirummet med panoramaudsigt ud mod den store plads ved idrætscentret.

Bevægelse i hverdagen

Bevægelse i mindst 45 minutter om dagen er kravet i den nyeste reform for erhvervsskolerne. Bl.a. Svendborgprojektet i folkeskolerne har vist, at bevægelse gør det lettere at lære, og derfor får du også et seriøst tilbud på EUD/EUX Business.

Idræt og sund livsstil er typisk meget populære valgfag, og derfor er det oplagt at gøre en god indsats for bevægelsen i hverdagen. Vi arbejder på at indgå et samarbejde med SG Huset om 2 x2 timers bevægelse om ugen. Målet her er at få afprøvet en række idrætsgrene.