Forløb (grundforløb og hovedforløb)

Når du begynder på uddannelsen som maler, siger du samtidig goddag til 3 ½ år, hvor du skal igennem grundforløb, hovedforløb og praktikophold.

Uddannelsen som bygningsmaler (eller blot maler i daglig tale) tager 3 ½ år efter endt grundforløb. I denne periode skal du og alle andre igennem et grundforløb, et hovedforløb samt praktikophold i en virksomhed.

På grundforløb 1 deltager du på fagretningen “Byggeri, Arkitektur og Design”, som er fælles for uddannelserne til murer, tømrer, snedker og  bygningsmaler. Du prøver forskellige fag af på en eksperimenterende måde, så du har bedre forudsætninger for at være sikker på, hvad du vil vælge. Inden du er færdig med GF1 skal du vælge fagretning, og på grundforløb 2 vælger du at specialisere dig i det, du skal ud at arbejde med i praktiktiden på hovedforløbet.

Fag under uddannelsen som maler

Alle, som starter op på uddannelsen som maler, skal igennem det obligatoriske grundforløb, hvor du lærer en masse grundlæggende om det at være maler. Dette er for eksempel arbejdsmiljø og stillads.

Der indgår naturligvis også fag, som

  • Farvelære
  • Materialelære
  • Tegning
  • Opmåling
  • Engelsk
  • Naturfag
  • Dansk

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.