Forløb (grundforløb og hovedforløb)

Uddannelsen som elektriker er en 4 årig uddannelse, hvor du skal igennem perioder, som hedder grundforløb, hovedforløb og praktik. Læs mere om det her.

4 år. Det er det tidsperspektiv du skal kigge ind i krystalkuglen for at se dig selv med et svendebrev som elektriker i hånden. Og de 4 års uddannelse starter med et grundforløb, som alle på uddannelsen skal igennem.

Undervejs kommer du til at arbejde med mindre og større elinstallationer. Der venter også udfordringer inden for blandt andet matematikkens verden

Grundforløb og hovedforløb

Når du starter op på uddannelsen som elektriker, skal du og alle andre igennem et grundforløb. Herefter venter et hovedforløb samt perioder med praktik, hvor du er ude i en virksomhed.

Netop praktikdelen og praktikophold veksler, så du lærer at bruge din teoretiske viden på det praktiske felt. Uddannelsen som elektriker er netop skruet sådan sammen, at det du lærer på skolen kan du bruge ude i virksomheden.

Hvilke fag skal jeg have

Uddannelsen som elektriker byder på en række forskellige fag, som du skal igennem i løbet af dine skoleophold på Svendborg Erhvervsskole.

Nogle af fagene kender du fra din tid i folkeskolen, men du vil også få nye fag. Disse nye fag er for eksempel

  • El-teknik
  • Måleteknik
  • El-installation
  • Netværksteknik

Der er forskellige specialer i uddannelsen som elektriker, og hvert speciale har deres ”egne” fag.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.