Undervisning

På uddannelsen som elektriker kombinerer vi hele tiden de teoretiske begreber og emner med praktisk afprøvning i værkstederne.

Strøm, styring og it. Det er de tre nøgleord, som du præsenteres for, når du starter op på uddannelsen som elektriker på Svendborg Erhvervsskole.

Undervisningen på uddannelsen bærer naturligvis præg af, at du skal ud at arbejde koncentreret med strøm og it i mange afskygninger. Denne praktiske undervisning finder sted i vores værksteder,men der er også teoretiske sider af sagerne, som du skal have ind under huden.

Teori omsættes til praksis

Derfor vil du opleve en undervisning, som oftest tager afsæt i klasselokalet, hvor undervisere på professionel vis sætter spot på de begreber, som du skal have helt styr på. Dog foregår en del af den teoretiske undervisning også i værkstedet, hvor vi hurtigt afprøver den teoretiske viden i praksis.

Typisk har du teoretisk undervisning om formiddagen, mens programmet står på praktisk arbejde om eftermiddagen. Det betyder helt konkret, at du for eksempel har anvendelsesmatematik eller el-teori om formiddagen, og om eftermiddagen står du ved en stander og arbejder konkret med måleinstrumenter og el-tavler.