Forløb (grundforløb og hovedforløb)

Tag en EUX som elektriker og få den helt rigtige uddannelse, hvor du tager en uddannelse som elektriker og krydrer med boglige fag på gymnasialt niveau.

Uddannelsen som elektriker, kombineret med fag på gymnasialt niveau, kaldes for en EUX elektriker. Ved at tage en erhvervsuddannelse som elektriker på EUX niveau sikrer du dig en uddannelse, som både giver adgang til job som elektriker samt stærke kort på hånden med henblik på at læse videre.

Fag til hoved og hænder

Når du starter op på EUX elektriker, er der en række fag som du stifter bekendtskab med i de 4 ½ år, som uddannelsen varer. Dine fag på grundforløbet er:

  • Matematik C
  • Fysik C
  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Kemi C
  • Samfundsfag C
  • Informationsteknologi C
  • Førstehjælp

På grundforløbet afslutter du fagene kemi, informationsteknologi og samfundsfag. Når du starter op på hovedforløbet, siger du samtidig ja til følgende fag:

  • Matematik B
  • Fysik B
  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Teknikfag A
  • Fagligt rettede erhvervsuddannelsesfag
  • Valgfag

Alle gymnasiale fag afsluttes med en prøve. EUX elektriker afsluttes med en større skriftlig opgave samt en svendeprøve.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.