Industritekniker EUD

Projekter

Som elev på uddannelsen som industritekniker vil du opleve både teoretiske input og rig mulighed for at afprøve din viden i værkstederne.

Som industritekniker er det naturligvis bydende nødvendigt, at du får en god undervisning ved maskinerne i vores værksteder. Her vil vores dygtige undervisere hjælpe dig med de stillede opgaver og udfordringer.

Det er dog også nødvendigt med et teoretisk indspark, og her foregår teoriundervisningen i klasselokalerne. Her vil du typisk få et teoretisk oplæg 7 briefing, hvorefter du fortsætter med den praktisk del i værkstedet.

MINI-SVENDEPRØVE PÅ HOVEDFORLØB 2

I det øjeblik du starter op på hovedforløb 2, vil du samtidig blive præsenteret for vores mini-svendeprøve. Formålet med denne mini-svendeprøve er at du bliver ekstra godt forberedt til den afsluttende svendeprøve i slutningen af uddannelsen.

Her arbejder du med en projektopgave, hvor du ud fra egne tegninger fremstiller et produkt. Mini-svendeprøven gennemføres sammen med en kammerat, hvor I udarbejder og afleverer en projektbeskrivelse/rapport.