Data og kommunikation EUV

Generelt om uddannelsen

Data- og kommunikationsuddannelsen kan afkortes, når du er over 25 år, afhængigt af dine kompetencer. Målet er dog det samme. At du bliver ekspert i at installere og reparere it-udstyr.

Data- og kommunikationsuddannelsen giver dig en viden om de it-systemer, der normalt bruges på kontorer. Det gælder telefoner, computere og kopimaskiner – samt de programmer og apps, der hører til.

Du bliver den, der kan hjælpe, når der opstår problemer eller rådgive, når der skal investeres i ny teknologi. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at udforske moderne teknologi og kan lide engelsk og matematik.

3-6 års uddannelse

Det du lærer på grundforløbet på Svendborg Erhvervsskole lægger grunden til den uddannelsesretning, du vælger. Det kan være:

  • It-supporter: 3 år (trin 1)
  • Teleinstallationstekniker: 3 år og 6 måneder (trin 1)
  • Telesystemtekniker: 4 år og 6 måneder (trin 2)
  • Datatekniker med speciale i infrastruktur: 5 år og 6 måneder (trin 2)
  • Datatekniker med speciale i programmering: 5 år og 6 måneder (trin 2)

Du kan afslutte uddannelsen efter hvert trin.