Data og kommunikation EUV

Optagelse og adgangskrav

Når du er fyldt 25 år, skal du kontakte vores studievejleder, så du kan få vurderet din erfaring og uddannelsesbaggrund. På den måde kan du få din data- og kommunikationsuddannelse “skræddersyet”, når blot du opfylder de generelle optagelseskrav.

Data- og kommunikationsuddannelsens grundforløb kan du komme i gang med på Svendborg Erhvervsskole hvis:

  • Du har afsluttet folkeskolen eller modtaget tilsvarende undervisning
  • Du har opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

Uddannelsesaftale giver en genvej

Hvis du på forhånd har en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du pr. automatik kravene – dog skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse (eller tilsvarende).

Adgangskrav til hovedforløb

Inden du starter på hovedforløbet i data- og kommunikationsuddannelsen, skal du have bestået følgende fag på følgende niveauer:

  • Dansk på E-niveau
  • Matematik på D-niveau (hvis du kun går efter trin 1 blot E-niveau)
  • Engelsk på D-niveau (hvis du kun går efter trin 1 blot E-niveau)

Inden du begynder på hovedforløbet får du også mulighed for at tage:

  • Førstehjælp på mellemniveau samt færdselsrelateret førstehjælp
  • Elementær brandbekæmpelse

Deltagerforudsætninger

Hvis du vil arbejde med data og kommunikation, er det vigtigt, at du:

  • Er nysgerrig på it og teknik
  • Kan læse instruktioner og manualer på engelsk
  • Kan lide at hjælpe andre og kan tale et sprog almindelige brugere forstår
  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Kan arbejde selvstændigt og samarbejde med andre
  • Er tålmodig og vedholdende

Tilmeldingsfrist

Hvis du har set dig varm på data- og kommunikationsuddannelsen, og hvis du er fyldt 25 år, skal du kontakte en vejleder for at få vurderet dine kompetencer. Du er naturligvis altid velkommen til at ringe til os på tlf. 7222 5746 og høre nærmere.