Data og kommunikation EUV

Forløb (grundforløb og hovedforløb)

Grundforløbet kan være op til 20 uger for dig over 25 år. Derefter skal du bestå en overgangsprøve, så du er klar til hovedforløbet med praktik og korte skoleophold.

Er du over 25 år og har haft mindst 2 års relevant erhvervserfaring indenfor de seneste 5 år, så er der en mulighed for gå direkte til hovedforløbet. Det får du vurderet inden start af en lærer. Ellers følger du det normale forløb.

Fokus på koder og teknik

På grundforløb 2 er målet, at du bliver klar til hovedforløbet, som veksler mellem korte skoleophold og længere praktikperioder. Grundforløbet begynder med en kort introduktion til uddannelsen og dine muligheder, men hurtigt er du i gang med helt konkrete projekter, grundfag og valgfag indenfor data- og kommunikationsuddannelsen, som gør dig i stand til at bestå den afsluttende eksamen på grundforløbet.

Du kan tage grundforløbet på Svendborg Erhvervsskole, og vi hjælper dig godt videre til hovedforløbet med praktik og skoleophold på en anden erhvervsskole.