Data og kommunikation EUV

Uddannelsesretninger

Data- og kommunikationsuddannelsen giver dig flere valgmuligheder. Det afgørende er din interesse, og hvor ambitiøs du er med at lære it-systemerne til bunds.

Data- og kommunikationsuddannelsen er delt i 2 trin og 5 uddannelsesretninger.

  • It-supporter kan du blive på 2 år og 6 måneder foruden grundforløb 1. Det svarer til trin 1. Her lærer du at opsætte, opdatere og vedligeholde pc´ere og it-systemet på en arbejdsplads.
  • Datatekniker med speciale i infrastruktur tager 5 år at blive. Det svarer til trin 2. Her kommer du meget i dybden med fx en virksomheds netværk og computerstyrede anlæg.
  • Datatekniker med speciale i programmering tager 5 år at blive. Det svarer til trin 2. Her lærer du i dybden om udvikling af programmer på baggrund af kendte systemer og kodesprog.
  • Teleinstallationstekniker kan du blive på 3 år foruden grundforløb. Det svarer til trin 1. Her lærer du bl.a. at installere og vedligeholde teleapparater.
  • Telesystemtekniker kan du blive på 4 år. Det svarer til trin 2. Foruden den grundlæggende drift og vedligehold lærer du at opsætte mere avancerede telekommunikationsudstyr samt opbygge trådløse netværk i virksomheder.