Data og kommunikation EUX

Råd og udvalg

Bland dig og sig din mening. Kom endelig med gode ideer til aktiviteter eller forbedringer i hverdagen. Skolens elevråd er alle elevernes talerør og er med til at udvikle erhvervsskolen.

Svendborg Erhvervsskole er en stor skole med mange forskellige ungdomsuddannelser. Data- og kommunikationsuddannelsen er blot én ud af mange erhvervsuddannelser, og vi har desuden også et handelsgymnasium og et teknisk gymnasium.

Det er ensbetydende med rigtigt mange elever med mange forskellige ønsker. For at tilgodese så mange elever som muligt, er der oprettet et elevråd, hvor du og dine klassekammerater kan få taletid.

Måske har I ønsker til bedre faciliteter i kantinen, eller måske savner I nogle fester. Få medindflydelse på hverdagen ved at bruge elevrådet.

Elevrådet i bestyrelsen

Når elevrådet er sammensat af elever fra de enkelte uddannelser, udpeges der 2 personer i elevrådet, som også bliver en del af skolens overordnede bestyrelse. Det betyder at elevrådet også bliver hørt i den øverste ledelse.

Det er dog ikke begge repræsentanter, som har stemmeret i bestyrelsen. Det er kun det ene medlem af elevrådet, som kan stemme, men begge repræsentanter har taleret til bestyrelsesmøder.