Personvognsmekaniker EUD

Ture og rejser

Det meste af undervisningen på uddannelsen som mekaniker foregår på Svendborg Erhvervsskole, men det hænder også at vi tager på udflugt.

Selv om du bruger en god del af tiden på Svendborg Erhvervsskole, når du påbegynder uddannelsen som mekaniker, vil du også opleve spændende afvekslinger. Disse afvekslinger sker som regel, når vi tager på tur sammen.

Oftest er det endagsture, hvor vi besøger forskellige værksteder og reservedelslagre, men det kan også sagtens være ture á et par dage. Vi besøger for eksempel somme tider Folkevognsfabrikkerne i Wolfsburg.

Af forskellige ture og rejser kan nævnes

  • Besøg på værksteder
  • Besøg hos reservedelsdistributører
  • Besøg hos bilfabrikanter
  • Besøg på biludstillinger og messer