Personvognsmekaniker EUX

Forløb (grundforløb og hovedforløb)

Med en EUX mekaniker uddannelse på hånden, er du både klar til at finde et job som mekaniker og til at læse videre på en videregående uddannelse.

Tag en spændende erhvervsuddannelse og kombiner den med boglige fag på gymnasialt niveau. Det kan du gøre via EUX, hvor Svendborg Erhvervsskole blandt andet frister med EUX personvognsmekaniker.

Når du er færdig med uddannelsen efter 4 ½ år, kan det være at du finder et job som mekaniker. Det kan også være at du vælger at læse videre på en videregående uddannelse.

Fag på grundforløbet

Dine fag på grundforløbet er på C niveau. Fagene fortsætter på hovedforløbet – dog på et højere niveau. Du skal have følgende fag på grundforløbet:

  • Dansk C
  • Fysik C
  • Engelsk C
  • Matematik C
  • Teknologi C
  • Samfundsfag C
  • Fagligt rettede erhvervsuddannelsesfag

Når du fortsætter på hovedforløbet, oplever du at fagenes sværhedsgrad øges. Fagene på hovedforløbet på EUX personvognsmekaniker er:

  • Dansk A
  • Fysik B
  • Kemi C
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Industriteknologi B
  • Fagligt rettede erhvervsuddannelsesfag

Du afslutter uddannelsen med en svendeprøve og med en større skriftlig opgave, hvor boglige fag på gymnasialt niveau indgår.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.