Personvognsmekaniker EUX

Undervisning

Meget af undervisningen i uddannelsen som personvognsmekaniker foregår naturligvis i værkstederne, men der er også andre fag på skemaet.

At tage uddannelsen som personvognsmekaniker indebærer naturligvis, at du får olie på hænder og tøj. Det kan ganske enkelt ikke undgås i en uddannelse, hvor det handler om at arbejde som rigtig mekaniker på et rigtigt værksted.

Vores værksteder på Svendborg Erhvervsskole er udstyret med de relevante værktøjer, og du får hurtigt et stærkt indblik i, hvad det vil sige at være mekaniker. Der er dog også andre elementer i undervisningen, som du skal være opmærksom på.

FÆLLES BRIEFING

Ofte starter dagen med at fælles briefing i klasselokaler, hvor underviseren giver en teoretisk gennemgang at de emner, som dagen vil byde på. I forbindelse med denne undervisning vil du både opleve klasseundervisning samt enkeltmandsoplæring med plads til konstruktiv kritik og feedback.

Herefter fortsætter undervisningen som regel i værkstederne, hvor vi arbejder med de ting, som vi har gennemgået i klasselokalet. Du vil både møde individuel undervisning, gruppearbejde og holdarbejde.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.