Forløb (grundforløb og hovedforløb)

Når du tager uddannelsen som smed, skal du igennem et grundforløb og et hovedforløb. Læs mere om disse forløb og få svar på dine spørgsmål.

Når du starter uddannelsen som smed, skal du igennem et grundforløb. Grundforløb 1 for alle der kommer lige fra grundskolen varer 20 uger. Grundforløb 2, som alle skal igennem, varer også 20 uger – altså et halvt år.

På grundforløb 1 snuser du lidt til det hele. På grundforløb 2 lærer du en række forskellige fag og arbejder på værkstedet med de færdigheder, der skal gøre dig klar til hovedforløbet og praktik hos en mester.

Hvordan er hovedforløbet som smed bygget op?

Når du starter på hovedforløbet, opdager du en vekselvirkning imellem skoleophold og praktisk ude i en virksomhed. Du vil både lære teoretiske og praktiske fag på skolen, hvilket altså klæder dig bedre på, når du skal ud i virksomheden.

Når du er på hovedforløbet, skal du vælge imellem nogle af de specialer, der er knyttet til uddannelsen som smed. Af disse kan nævnes

  • Klejnsmed
  • Smed (rustfast)
  • VVS-energiteknik
  • Svejser (2 år 6 måneder)

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.