Karrieremuligheder

Hvad kan jeg egentlig blive, hvis jeg tager uddannelsen som smed? Svaret er ikke så entydigt, men kort sagt venter spændende muligheder forude.

Inden du begynder uddannelsen som smed, har du sikkert tænkt en del over, hvad du kunne tænke dig at arbejde med på længere sigt. Det er jo helt naturligt, men kort fortalt får du en bred vifte af ansættelsesmuligheder, når du har færdiggjort uddannelsen som smed.

Hvad du konkret kommer til at arbejde med, afhænger af hvilket speciale du vælger. Set i et bredt perspektiv kan du få ansættelse på steder, som fabrikerer

  • dele til vindmøller
  • udstyr til marmeladefabrikker
  • industriovne til bagning og lakering
  • skibe
  • kornrensningsmaskiner
  • transportudstyr
  • trapper
  • stålkonstruktioner

Kan jeg læse videre?

Når du har taget uddannelsen som smed, åbnes dørene for at du kan læse videre. Alt efter hvilken interesse du har, kan du for eksempel vælge at læse videre til

  • Certifikatsvejser
  • Maskinmester
  • Produktionsteknolog
  • Energiteknolog
  • Driftsteknolog offshore
  • VVS installatør
  • Maskiningeniør

Bemærk at dine karakterer og svendeprøve er afgørende for, hvilke muligheder du har for at læse videre.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.

Se dine muligheder for job via Videre som faglært

Læs mere om videregående uddannelse efter EUD