Optagelse og adgangskrav

Tag en erhvervsuddannelse som smed og kombiner uddannelsen med gymnasialt niveau. Når du har fuldført uddannelsen får du både svendebrev og gymnasiebevis.

EUX er populært sagt en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasieuddannelse. Det betyder at du tager en erhvervsuddannelse samtidig med at du modtager undervisning i boglige fag på gymnasialt niveau.

For at blive optaget på EUX smed skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse med gode karakterer i dansk, matematik, engelsk og fysik. Desuden skal du forberede dig på en uddannelse, hvor et højt fagligt og bogligt niveau kombineres med praktiske færdigheder.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.