Projekter

Både på grundforløb og hovedforløb arbejder vi meget med projekter, fordi den måde at lære på mest minder om det, du skal ud og arbejde med som snedker.

Projektarbejde på grundforløbet

Den teoretiske og praktiske undervisning samles i projekter.
Nogle af de projekter, du møder i denne fagretning, er Rundt i byggebranchen, Sundhed i og uden for jobbet, Min fremtid. Der er i alt 8 projekter som varer fra 2 til 4 uger.

Du lærer meget i projekterne

På fagretningen får du styrket sider hos dig selv, og du vil naturligvis lære om moderne byggeri, hvilke materialer, f.eks. træ, sten og maling, du skal bruge og hvilke arbejdsteknikker du skal anvende. Du lærer at begå dig på en arbejdsplads og kommer til at arbejde med kommunikation.

Dansk og valgfag indgår i alle fagretninger.

I danskfaget bliver du undervist i emner, der tager afsæt i projekterne. Du skal i danskfaget arbejde med emner, der handler om byggeri, arkitektur og design. Samlet skal du have fire ugers danskundervisning og afslutte med eksamen.

Projektarbejde på hovedforløbet

I løbet af de enkelte skoleuger under hovedforløbet, kommer alle til at arbejde med projekter.

For møbel- og maskinsnedkere

Møbel- og maskinskinsnedkerelever får bl.a. den udfordring på 3. hovedforløb at designe og producere et plademøbel eller et massivt møbel. Der bliver naturligvis sat nogle krav og rammer for opgaven, men der er stadig mange måder at løse den på, så det gælder om at få fantasien i spil.

På 4. hovedforløb skal møbel- og maskinsnedkere producere et siddemøbel – fx gyngestol eller spisestuestol – efter eget design.

For bygningssnedkere

Bygningssnedkerelever arbejder med projekter som inventar, vinduer, døre eller trapper.

På 3. hovedforløb vil projektet typisk være en dør, som du skal designe, tegne og producere.

På 4. hovedforløb bliver opgaven at lave en trappe efter visse krav og rammer. Igen bliver design op til hver enkelt elev.