Teknisk designer EUD

Optagelse og adgangskrav

Er du parat til at springe på uddannelsen som teknisk designer? Opfylder du de krav, der stilles for at blive optaget?

For at blive optaget på uddannelsen som teknisk designer er der en række krav, som du skal opfylde, før du kan komme i gang. Disse krav er:

  • Du skal have afsluttet Folkeskolen, eller du skal have modtaget tilsvarende undervisning
  • Du skal have karakteren 2,0 eller højere i dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.
  • Du skal vurderes uddannelsesparat, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

Bestået fag på E-niveau

Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, er kravene automatisk opfyldt. Du skal dog have afsluttet 9. eller 10. klasse.

Hvis du vælger at fortsætte på uddannelsens hovedforløb, skal du have bestået følgende fag på E-niveau:

  • Matematik
  • Dansk

Tilmelding til uddannelsen som teknisk designer

Sidder du nu og er parat til at tage uddannelsen som teknisk designer, skal du have styr på nogle praktiske detaljer omkring tilmeldingen. Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tilmeldes inden den 1. marts.

Er det mere end 1 år siden du forlod grundskolen og er du endnu ikke fyldt 25 år? I så fald kan du søge om optagelse 2 gange om året.

Hvis du er fyldt 25 år, kan du naturligvis godt optages på uddannelsen. Du skal dog lige have vurderet dine kompetencer af en UU-vejleder, så alle sikrer sig at du er kvalificeret til at tage uddannelsen som teknisk designer.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Når du opfylder kravene til at blive optaget på uddannelsen, handler det om at finde computeren frem og surfe ind på Optagelse.dk. Her udfylder du tilmeldingsskemaet elektronisk.

Når du har tilmeldt dig uddannelsen som teknisk designer, går der et stykke tid, inden du får svar. Har du spørgsmål til optagelseskrav og tilmelding, er du altid velkommen til at ringe til sekretær Yvonne Sejten på tlf. 7222 5746.

Tilmeld dig på optagelse.dk