Teknisk designer EUV

Undervisning

Når du starter op på uddannelsen, får du en oversigt over hvad du skal lære. Så bliver det lettere for dig følge med i, hvor langt du er i forhold til målet.

Du skal lære mange ting på uddannelsen som teknisk designer. Derfor forsøger vi fra start til slut at give dig nogle redskaber, så det bliver lettere for dig at holde rede på, hvor langt du er i forhold til de mål, du skal opfylde.

Vores undervisning tager udgangspunkt i en introduktion til de tegneprogrammer og konstruktionsprogrammer, som vi bruger på uddannelsen. På den måde sikrer vi, at du bliver dygtig til at beherske disse programmer.

KORTE OPLÆG

Her får du præsenteret små, korte oplæg på tavlen, hvorefter du selv går i gang med at tegne og konstruere på din computer. Det sker også at du skal arbejde videre i en gruppe på 2-4 personer.

Vi præsenterer dig også for forskellige værktøjer, som skal bruges til en overordnet planlægning. Planlægning er nemlig et særdeles vigtigt begreb for enhver teknisk designer, så du har styr på diverse processer fra start til slut.

Svendborg Erhvervsskole anvender synlig læring, og det betyder at vi fokuserer på feedback her og nu undervejs. Evalueringer spiller også en stor rolle, når vi løbende forbedrer vores undervisning.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder Lene M. Knudsen. Ring til Lene på tlf. 7222 5860