Teknisk designer EUV

Det sociale

Det sociale liv i uddannelsen som teknisk designer er en vigtig ingrediens. Vi har et godt fællesskab og hygger os sammen i skoletiden og til højtider.

Når du starter op på uddannelsen som teknisk designer, vil du mærke et godt fællesskab i klassen fra dag 1. Vi har nemlig i mange år gjort en ekstra indsats for at få holdet til at fungere sammen så godt som muligt.

Derfor starter vi altid skoleåret med en god bowlingtur eller lignende. Når man kender hinanden godt på et hold, bliver man mere tryg, og det påvirker os alle sammen i positiv retning.

I DAG ER DET LARS´ FØDSELSDAG

Det er næsten blevet en fast tradition, at der deles kage ud, når man har fødselsdag. Desuden er vi gode til at fejre, hvis af holdkammeraterne får en læreplads.

I det daglige er vi gode til at hjælpe og støtte hinanden på holdet. Dette kommer især til udtryk, når vi arbejder på tværs af opgaver og projekter.

DE HYGGELIGE AFSLUTNINGER

Vi sætter også stor pris på at holde til fælles afslutninger op til jul og sommer for at hygge os sammen. En god jule- eller sommerafslutning betyder at vi siger på gensyn med en god fælles oplevelse i bagagen.

Som teknisk designer kræver det, at du er god til at samarbejde med andre og kan fungere i grupper. Derfor er en del af uddannelsesforløbet netop bygget på, at du kan indgå i mange forskellige sammenhænge.