Teknisk designer EUV

Projekter

Projekter er en vigtig bestanddel i uddannelsen som teknisk designer. Du lærer mange discipliner, når du arbejder i projekter – alene og i grupper.

Vi gør meget ud af at arbejde i projekter på uddannelsen som teknisk designer. Derigennem lærer du en række centrale discipliner, som er en del af uddannelsen.

På linjen Bygge/Anlæg arbejder vi for eksempel ofte med at tegne et hus, både i grundplan, tværsnit og facade. På den måde lærer du alle de grundbegreber der findes, når det har med byggeri at gøre.

2D OG 3D KONSTRUKTIONER

Konstruktion af tegningsmateriale er naturligvis en af de helt vigtige discipliner i uddannelsen som teknisk designer. Du lærer derfor at udarbejde 3D konstruktioner af eksempelvis en pumpe på fremstillingslinjen.

Du ser også hvordan du udarbejder et komplet sæt 2D tegninger. Beregning af materialepris og fremstillingsrækkefølger er yderst vigtigt i et byggeprojekt, og den disciplin lærer du også en masse om igennem vores projekter.