Optagelse og adgangskrav

Tænker du på at tage en EUX tømrer? Dermed kombinerer du en uddannelse som tømrer med boglige fag på højt niveau. Læs hvad der skal til for at blive optaget på EUX tømrer.

Du sidder sandsynligvis med en uddannelsestanke, som går i retning af træfagenes byggeuddannelse. Vi har 3 meget spændende retninger – tømrer, gulvlægger og tækkemand. Men inden vi kan optage dig på vores uddannelser, er der en række krav, som du skal opfylde først.

Optagelseskrav

  • Folkeskolens 9. eller 10. klasse skal være færdiggjort eller du skal have modtaget tilsvarende undervisning
  • Fagene dansk og matematik skal være gennemført med en prøvekarakter på 2 til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.
  • Hvis du ikke har opnået 2 i dansk og matematik, skal skolen vurderer, om du er uddannelsesparat, og du skal til prøve på erhvervsskolen i dansk og matematik.

Skulle du på forhånd allerede have en uddannelsesaftale med et firma, er sagen anderledes. Så er du nemlig automatisk optaget på træfagenes byggeuddannelse – dog skal du stadig have afsluttet 9. eller 10. klasse.

Krav efter grundforløbet

Efter at grundforløbet er færdiggjort med bestået eksamen, er du for alvor på vej til at færdiggøre hele uddannelsen. Dog skal du have mindst karakteren 2 i følgende fag på følgende niveau:

  • Matematik på F-niveau
  • Teknologi på F-niveau
  • Uddannelsesspecifikt fag

På grundforløbet skal du også have bestået følgende:

  • Opstilling af rulle- og bukkestillads
  • Førstehjælp på mellem niveau
  • Elementær brandbekæmpelse

Hvordan tilmelder jeg mig?

Hvis du allerede nu synes at træfagenes byggeuddannelse er noget for dig, er det næste skridt at surfe ind på Optagelse.dk, hvor du tilmelder dig uddannelsen elektronisk.

Hvis du forlod folkeskolen for over et år siden, og er du endnu ikke fyldt 25 år, så har du mulighed for at tilmelde dig træfagenes byggeuddannelse 4 gange om året. Hvis du er fyldt 25 år, skal du have en aftale med en vejleder på skolen, som vil vurdere dine kompetencer.

Når du har tilmeldt dig træfagenes byggeuddannelse via Optagelse.dk, får du svar så snart det er muligt.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder for de tekniske erhvervsuddannelser, Alma Qvistgaard. Ring til Alma på tlf. 7222 6018.