Praktisk træning i Stark er en af de populære måder at få virkeligheden ind i undervisningen.

Generelt om uddannelsen

På uddannelsen i detailhandel lærer du bl.a. om indkøb, salg, kundeservice og forretningsøkonomi. Du kan vælge at specialisere dig som salgsassistent, dekoratør /visual merchandiser eller blomsterdekoratør

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse behøver du ikke vælge linje før du begynder på EUD/EUX Business. På Grundforløb 1 snuser du til alle linjerne, så du bedre kan vælge den retning, der passer dig. På Grundforløb 2 (GF2) følger du den linje, der retter sig mod dit hovedforløb.

Erhvervsuddannelse for studenter (EUS) er et kort grundforløb på 5 uger for studenter (STX, HTX og HF).

Uddannelsen som salgsassistent giver dig en basisviden om varer, salg og kundeservice i en butik.

Du får desuden viden om, hvordan du indkøber varer, styrer lageret, præsenterer varerne og indretter butikken. Du lærer at betjene en kasseterminal og lærer også overordnet om butikkens økonomi.

3 veje at gå

Du kan afslutte med specialerne salgsassistent m/u profil, blomsterdekoratør eller dekoratør/Visual Merchandiser.

På Svendborg Erhvervsskole har VM (Visual Merchandising) været et speciale i mange år, som unge fra hele landet er kommet til Sydfyn for at tage. Primært fordi Svendborg er ene om at gennemføre de obligatoriske skoleophold og fagprøven indenfor dekorationsspecialet, når du skal på hovedforløbet.

Mere om uddannelsesretninger

 

Mulighed for EUX

Med EUX bygger du et ekstra år på efter grundforløbet. Her skal du bestå en række fag på et højere niveau end på EUD, og du får det man kalder “generel studiekompetence” til at læse videre. Samtidig øger du dine chancer for at opnå lederopgaver i en forretning.