Forløb (grundforløb og hovedforløb)

Kontoruddannelsen tager ca. 4 år. Den kan kun tages som EUX, så foruden grundfag og specialefag skal du have en del EUX-fag på niveau med andre gymnasiale uddannelser.

Uddannelsen består af:

  • Et grundforløb på 20 eller 40 uger, som du tager på EUD / EUX Business i Svendborg
  • Et EUX-forløb på 40 uger – også i Svendborg – hvor du får fag på gymnasialt niveau
  • Et hovedforløb på 2 år, der veksler mellem praktikperioder, hvor du er der i en virksomhed og skoleforløb. Du kan vælge mellem flere forskellige specialer.

Søger du ind direkte efter grundskolen, skal du have både grundforløb 1 (GF1) og grundforløb 2 (GF2).

Er det mere end 14 måneder siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på GF2.

GF1 gør dig klar til at træffe valg

På de første 20 uger skal du arbejde projektorienteret på tværs af flere fag, mens du samtidig har kendte grundfag som dansk, samfundsfag og engelsk. Her får du fundamentet til både at tage din uddannelse som EUX – og dermed få en gymnasial uddannelse – OG senere at blive elev i en virksomhed inden for handel, event, butik eller kontor.

GF1 er et spændende forløb med mange udfordringer, som gør dig klar til at træffe de rette valg for din fremtid.

GF2

På GF2 vælger du retning. Du vælger imellem:

  • Detail (herunder dekoration)
  • Handel
  • Event
  • Kontor

 

Næste optag finder du under Generelt om erhvervsuddannelserne.

EUX

Med EUX bygger du et ekstra år på efter grundforløbet. Her skal du bestå en række fag på gymnasialt niveau , og du får dermed studiekompetencer til at læse videre. Samtidig øger du dine chancer for at opnå lederopgaver.
Læs mere om EUX her.

Hovedforløb

I praktiktiden hvor du er elev i en virksomhed bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som du har lært om på skolen.

Se mere under praktik og lærepladser.

Fag og eksamen på grundforløbet

De fag, du skal have er:

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Afsætning C
  • Virksomhedsøkonomi C
  • IT C
  • organisation C (Kun obligatorisk for EUX)
  • samfundsfag C (Kun obligatorisk for EUX)
  • matematik C (Kun obligatorisk for EUX)

Desuden får du uddannelsesspecifikke fag, der retter sig imod den uddannelse du har valgt.

Forløbet slutter du af med en grundforløbsprøve, som er målrettet den uddannelse, du har valgt.

Næste optag finder du under Generelt om erhvervsuddannelserne.