Bager og konditor EUD

Uddannelsesretninger

Bliver bagværker, bager eller konditor. De tre retninger har mange fag og megen praktisk træning til fælles, men der er forskel både i længden af uddannelsen og i de discipliner i bagekunsten du kommer til at mestre.

Under uddannelsen til bager og konditor kan du vælge 3 hovedretninger.

  1. Bagværker: Du lærer det grundlæggende om råvarer, dejproduktion og at fremstille almindelige og traditionelle brødtyper. Du lærer desuden at assistere ved arbejdet med rullede deje.
  2. Bager: Du lærer alt det grundlæggende om brødproduktion og får desuden undervisning i produktion af småkager, skærekager, flødeskumskager og tørkager, og undervejs lærer du om forskellige dejtyper, glasurer og cremer.
  3. Konditor: Du lærer bl.a. om desserter, is og marcipan. Du lærer også at fremstille dekorationer og figurer i bagværk og konditori.

Uddannelsen som bagværker varer som udgangspunkt 3 år, mens det tager 4 år og 6 måneder at blive bager eller konditor.

Grundforløbet, som du kan tage på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, bringer dig godt på vej til alle tre retninger, og specialiseringen sker især under hovedforløbet.

Fag

Hen over grundforløb og hovedforløb bliver du undervist i fag som:

  • Brødproduktion
  • Dessertproduktion
  • Flødekager og lagkager
  • Rullede deje
  • Rørte kager
  • Piskede masser

Du skal også have fag som egenkontrol og arbejdspladsvurdering, varekendskab samt salg og service.