Kok og Smørrebrød cater EUX

Praktik og lærepladser

Det er vigtigt at du allerede fra uddannelsens start begynder at lede efter en praktikplads. Det kan være svært, men vi hjælper dig her med nogle gode råd.

En praktikplads i en kantine, restaurant eller cafe! Det lyder ikke just som noget af det allernemmeste.

Og det er det bestemt heller ikke. Ikke desto mindre er det meget vigtigt for dig at finde en praktikplads, som kan tage dig i praktik undervejs i din uddannelse som cater.

Hvordan finder jeg en praktikplads?

Mange af vore elever spørger ofte om:

– Hvordan finder jeg dog en praktikplads? Jeg synes jeg har forsøgt al muligt.

Vores korte svar er: – Bliv ved med at tro på sagen.

Det kan dog sagtens vise sig at være en næsten umuligt opgave, og derfor er der altid en underviser eller vejleder på Svendborg Erhvervsskole, som vil hjælpe dig i kampen med at finde en praktikplads.

Brug dit netværk

Det siges tit, men at bruge sit netværk er altid en god idé, når man søger efter en ledig praktikplads. Brug venner og familie og spørg dem om de kender nogen, som kender nogen, der kan hyre sådan én som dig.

Brug Google grundigt og søg efter egnede virksomheder, som kunne være relevante. Undersøg virksomhederne til bunds, og notér en række nyttige informationer op, inden du kontakter virksomhederne med henblik på et uddybende samtale med dig.

Det velforberedte møde

Skulle du være så dygtig at få en virksomhed i tale, bliver du sikkert inviteret til et interview. Her gælder det om at du har forberedt dig så godt som muligt.

Tænk grundigt over hvorfor virksomheden skal vælge dig. Skriv også nogle nøgleord op på et stykke papir, som beskriver dig som person.

Praktikplads på nettet

Endelig kan du altid forsøge at finde en praktikplads på Praktikpladsen.dk. Hvis der ikke er bonus dér, er Jobnet ofte også et godt sted at besøge.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.

Søg efter praktikpladser på Praktikpladsen.dk