Eksamen

Uddannelsen som elektriker inkluderer naturligvis også prøver og eksamener undervejs. Du skal blandt afslutte din uddannelse med en svendeprøve.

Når du starter op på uddannelsen som elektriker, er det samtidig indgangen til 4-4½ års spændende uddannelse med strøm, styring og IT. Som det er på langt de fleste uddannelser, skal du løbende op til prøver og eksamener.

Alle, som starter på uddannelsen, skal igennem et grundforløb. Her stifter du bekendtskab med grundlæggende fag, og du bliver løbende vurderet ud fra de opgaver du afleverer og ud fra dit generelle niveau i timerne.

Når du starter op på uddannelsen som elektriker, er det samtidig indgangen til 4-4 1/2 års spændende uddannelse med strøm, styring og IT. Som det er på langt de fleste uddannelser, skal du løbende op til prøver og eksamener.

Alle, som starter på uddannelsen, skal igennem et grundforløb. Her stifter du bekendtskab med grundlæggende fag, og du bliver løbende vurderet ud fra de opgaver du afleverer og ud fra dit generelle niveau i timerne.

Efter endt grundforløb skal du i praktik på dit lærested indtil du skal på 1. hovedforløb (H1).

H1 er et 16 ugers forløb som er ens for alle og som afsluttes med en prøve og eksamen som tæller 20% af den afsluttende svendeprøvekarakter.

Efter H1 skal du igen i praktik i virksomheden og du vil herefter blive indkaldt til 4 eller 5 moduler (alt efter hvad du vælger) af 4 ugers varighed.

Efter ca. 4 års uddannelse skal du til en afsluttende svendeprøve hvor du bliver vurderet ud fra din teoretiske og praktiske viden inden for faget.

7 trins-skalaen gælder

I uddannelsen som elektriker bruger vi den velkendte 7 trins-skala. Det er netop denne karakterskala, som du kender fra folkeskolen, hvor 12 er den højeste karakter.

Det er din underviser og censor (også kaldet skuemester), som bedømmer din præstation og ud fra denne giver dig en karakter. Karakterer gives både i teoretiske og praktiske prøver.

 

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du til enhver tid kontakte vores studievejleder.

Eksamensreglerne på erhvervsuddannelserne i Svendborg.