
Projekter
For at kunne lege, gælder det om at kunne reglerne og de dele, man skal bruge. Sådan er det også på data- og kommunikationsuddannelsen, hvor du får masser af mulighed for at “lege” med matematiske formler, forbindelser og logiske løsninger i de 3 store projekter på grundforløb 2.
Projekterne på grundforløb 2 har forskellig længde og sværhedsgrad, som er tilpasset din udvikling på uddannelsen.
Projekt niveau 1
Første projekt på grundforløb 2 varer 120 lektioner. Det indeholder en mængde praktiske opgaver som giver dig kendskab til – og erfaring med:
- It-løsninger til at søge oplysninger og udarbejde dokumentation
- Miljø- og sikkerhedskrav til it-udstyr
- Service og kundepsykologi
- Samarbejde med forskellige faggrupper
- Tids- og kvalitetsstyring
- Hardwaredele og funktioner i en computer
- Installation, konfiguration, opgradering og administration af lokale brugergrupper
- LAN, WLAN og WAN
- Matematiske funktioner og talsystemer i relation til it-teknologi
Projekt niveau 2
Det andet projekt varer 180 lektioner og giver dig bl.a. viden og erfaring med:
- Faglig sikker opbygning, konfiguration og afprøvning af en computer under hensyn til ESD-korrekt håndtering
- Fagligt sikkert valg og anvendelse af relevante måleinstrumenter og diagnosticeringsprogrammer
- Udførelse af funktionstest af en computer på baggrund af en relevant dokumentation
- Fagligt sikker konfiguration af et operativsystem i forhold til anvendelse i et Workgroup- eller Domain-netværk samt i forhold til fjern- og VPN-adgang
- Fremstilling af små programmer under anvendelse af et programmeringssoftware
Samt meget mere, som du får at vide, når du er i gang.
Projekt niveau 3
Det tredje projekt varer ca. 300 lektioner og giver dig bl.a. kompetence til:
- Selvstændigt at tilrettelægge eget arbejde og udføre kvalitetssikring af opgaven
- Forklare metoden i tekniske dokumentationsopgaver
- Udføre korrekt fejlfinding af computere til modulniveau
- Anvende testprogrammer
- Selvstændigt udføre individuel tilpasning af et klient-operativsystem
- Selvstændigt opsætte LAN- og WLAN-netværk
- Forklare og under vejledning implementere sikkerhedsforanstaltninger i et typisk netværksmiljø
- Anvende grundlæggende og relevante matematiske metoder
Samt en del mere, som giver mening, når du når frem til projektet.