Studieliv
Hverdagen på snedkerskolen kan du få indtryk af her. Projekter har vi en del af, og vi er vant til at have en eller flere DM-vindere på skolen. Vi har det rart og sjovt sammen, og du kan selv påvirke hverdagen gennem elevråd og festudvalg.
En typisk dag som snedker på EUV
Det er med at holde ørerne stive og fingrene smidige, for der er noget at se til hele dagen. I begyndelsen minder det meget om en skoledag fra 8 til 15.30, men i hovedforløbet skal du være klar på lærepladsen kl. 7.
Projekter
Både på grundforløb og hovedforløb arbejder vi meget med projekter, fordi den måde at lære på mest minder om det, du skal ud og arbejde med som snedker.
Råd og udvalg
På Svendborg Erhvervsskole har vi et stærkt elevråd, som sørger for at dine forhold som elev er så gode som muligt. Elevrådet er også dit talerør i skolens bestyrelse.
Ture og rejser
Ekskursioner og virksomhedsbesøg er med til at få en større forståelse for faget. Derfor bliver de en del af undervisningen, så ofte det er muligt og aktuelt.
Det sociale
Når man begynder på noget nyt, er det som regel med sommerfugle i maven. Sådan har de fleste det. Men når du har fået en god introduktion og lærer stedet, lærerne og de andre elever lidt at kende, er vi sikker på, at du som de fleste vil trives på snedkeruddannelsen.
Fest og fritidsaktiviteter
Vi har god plads ude og inde på Porthusvej. Bordfodbold og bordtennis er i kantinen. Her mødes vi også til fredagsbar en gang om måneden. Skal der være fest kræver det et ekstra initiativ.
Talentudvikling
Talentsporet er det nye tilbud. Young Enterprise har længe været et tilbud til de, der har mod på iværksætteri. DM og VM i Skills har været det mest gennemgribende fokus i Snedkerskolen Fyn i mange år.