Handelsgymnasiet (HHX)

Sport Event Management

Studieretningen giver dig både teori og praktisk erfaring i forhold til events.

Sport Event Management på Handelsgymnasiet i Svendborg er for dig, der har lyst til at kombinere en gymnasial uddannelse på Handelsgymnasiet med idrætsaktiviteter, eventmarkedsføring og management.

Sport Event Management henvender sig til dig, der er interesseret i sport, hvad enten det er på motions-, elite- eller leder-/instruktørplan, og hvor sport i større eller mindre grad er en del af din livsstil. Uddannelsen henvender sig også til dig, der er interesseret i at planlægge større arrangementer som teater, koncerter, sports- og E-sportsevents eller andre oplevelsesorienterede  aktiviteter.

Med Sport Event Management vil du få en HHX-eksamen, hvor du samtidig får et sundhedstjek samt foredrag om kost, ernæring og træning.

Studieretningsfagene på Sport Event Management på HandelsGymnasiet er:

– Virksomhedsøkonomi på A- niveau
– Afsætning på A-niveau

I virksomhedsøkonomi vil du komme til at arbejde med virksomheders økonomiske beslutninger og udfordringer i en globaliseret verden. Du vil komme til at udarbejde budgetter og økonomiske kalkuler samt analysere regnskaber, herunder analysere sportsklubbers økonomi.

I afsætning vil du komme til at arbejde med f.eks. virksomheders produktudvikling, branding og markedsføring af både produkter og serviceydelser. Områder som sponsorarbejde,  sportsmarketing, promotion- og eventkampagner vil være en del af det faglige stof. Der vil blive arbejdet med både danske og globale virksomheder som Lego, Nike, Liverpool F.C. osv.

I forbindelse med studieretningen vil du blive klædt på til at kunne deltage aktivt i f.eks. foreningsarbejde – også på ledelsesniveau. Samtidig vil du blive præsenteret for emner som projektledelse, teamorganisering og motivations- og ledelsesteorier.

Linjens øvrige fag arbejder både selvstædigt, tværfagligt og understøttende i forhold til sport event management – fokusset.

På Sport Event Management vil der på 2. år være en studietur til La Santa Sport.

Sport Event Management HHX-uddannelse fra Svendborg Handelsgymnasium giver dig adgang til videregående uddannelse indenfor f.eks. marketing, økonomi, eventkoordinering samt idræt og sport.