Klassemiljø
På skolen er der fokus på klassemiljøet. Alle klasser har en klasselærer og har klassens time en gang om ugen. I klassens time kan der laves sociale aktiviteter og tages temaer op, som vedrører klassens trivsel. Du er altid velkommen til at gå til din klasselærer, hvis du har brug for en snak om noget fagligt, socialt eller personligt, som har betydning for din uddannelse.
Sociale fællesskaber
I undervisningen opstår der ofte et naturligt fællesskab om det faglige. At være en del af et fællesskab er vigtigt for lysten til at komme i skole. Derfor arbejder vi med fællesskaber i undervisningen og også lidt i fritiden. Her er nogle af de ting, som du kan deltage i på skolen.
Skolen har et styrketræningslokale på TECH, som alle skolens elever må bruge – også hvis du går på FOOD eller BUSINESS. Det koster 100,- for en nøglebrik, og du kan bruge lokalet al den tid du går på skolen.
Frokostklub, brætspilscafé, madfællesskab, fredagscafé og bordfodbold- og bordtennisturneringer vil du også kunne deltage i. Får vores elever en idé til aktiviteter på skolen, er der ofte ikke langt fra idé til virkelighed.
Fælles trivselsdag for alle grundforløb 1 elever. Temaet er fællesskab og aktiviteter. På dagen skal du blandt andet prøve mange forskellige aktiviteter som mountainbikes, bouldering, spring, ATV-kørsel, outdoor-hygge og en workshop om frivillighed.
Aktiviteterne på TECH, FOOD og BUSINESS vil være forskellige, men alle skolens elever er mere end velkommen til at deltage på tværs af uddannelserne.
Trivselsvejledning
Hvis du undervejs i din uddannelse oplever personlige udfordringer, har eksamensskræk eller går med tanker som vil være gode at dele, kan du tale med skolens trivselsvejleder.
Mentorkorps
Skolen har et mentorkorps, som består af lærere på skolen. Hvis du har brug for en der støtter dig i din uddannelse og en at tale med, kan du få en mentor.