Dørerne på HTX
Læs om vores smukke døre på HTX

Dørerne på HTX i Svendborg

Vores gode kollega Niels Jongdahl har dekoreret dørerne på HTX med motiver af personligheder der har betyder noget helt særligt i vores historie.

Læs her om de forskellig portrætter vi har udstillet.

Se her

Karen Blixen (1885-1962)

Karen Blixen blev født 17. april 1885 som en del af det højere borgerskab og modtog som barn privatundervisning på familiegården Rungstedlund, ligesom hendes 4 søskende. Hun havde fra barnsben af tydeligt kunstneriske færdigheder, der kom til udtryk ved tegninger og malerier. I 1904 kom hun på Kunstakademiet, og i 1907 debuterede hun med sin fortælling “Eneboerne” i tidsskriftet “Tilskueren”. I Karen Blixens tidlige liv var kvinder i væsentlig grad anset for værende uselvstændige og uintelligente og underlagt manden, og af samme grund var det usandsynligt, at en kvinde i datiden ville kunne udgive en tekst, der ville modtages af publikummet, der primært bestod af mænd. Karen Blixen udgav derfor sine fortællinger under pseudonymerne Peter Lawless, Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel, og blev dermed en succesfuld men ukendt forfatter

Efter et mislykket kærlighedsforhold blev Karen Blixen gift med sin halvfætter Baron Bror von Blixen-Finecke. Sammen havde de en kaffefarm i Kenya. Livet i Afrika kom til at præge hele Blixens liv og virke. Hendes mands notoriske utroskab førte til, at Karen Blixen blev smittet med syfilis, der på det tidspunkt var en sygdom, hvor behandlingen var lige så frygtelig som sygdommen. Hun måtte indlægges i Danmark i længere perioder, hvor hun modtog behandling med kviksølv. Dette afstedkom, at hun resten af sit liv led under følgerne af kviksølvforgiftning. Hun indgik derfor en pagt med djævlen; hun lovede ham sin sjæl, mod at han lovede, at alt hvad hun oplevede, skulle blive til historier.

Karen Blixen er en af de mest internationalt kendte danske forfattere. Hendes litteratur fascinerer på én gang millioner af almindelige læsere, og udfordrer samtidig de mest kræsne litteraturforskere. Værkerne bærer præg af den mundtlige fortælletradition, og sproget er gammeldags, farverigt og flyder over af billeder og symboler. Forfatterskabet er fyldt med et væld af intertekstuelle referencer fra verdenslitteraturen, og temaerne centrerer sig om liv, kunst, kærlighed, skæbne og identitet. Fortællingerne er ofte henlagt til at foregå i 1700- og 1800-tallet i eksotiske miljøer og eventyruniverser, som det blandt andet ses i debutsamlingen “Syv fantastiske Fortællinger”. Mest kendt er nok erindringsværket “Den afrikanske Farm”, som blev filmatiseret i 1985 af Sydney Pollack.

Den blå farve på Blixens tørklæde er valgt, fordi farven blå er gennemgående i hendes forfatterskab. I “Sorg-Agre” har Ane-Marie et blåt hovedklæde på, der er en henvisning til Jomfru Maria, i “Den unge mand med nelliken” fortælles “den blå historie” om en helt speciel tilstand, og i “De blå øjne” er farven blå årsag til jalousi og deraf følgende undergang.

Herman Bang (1857-1912)

Herman Joachim Bang var en dansk forfatter født i 1857 på Als. Hans tidlige barndom var kraftigt præget af hans mor. Det var hende, som gav ham hans livslange glæde for teateret. I 1863 flyttede familien til Horsens, hvor hans far, Pastor Bang, blev en succesfuld prædikant.

Hans mor døde i 1871 af tuberkulose, hvorefter familien flytter til Tersløse. Året efter på konfirmationssøndagen, blev hans far sindssyg og reciterede i sin prædiken om katten og kællingen, der sloges om vællingen. Bang og hans bror blev anbragt på Sorø akademi, hvor Bang begyndte på Latinskolen (gymnasiet) og gjorde sine første homoseksuelle oplevelser.

I 1875 døde faderen og Bang flyttede ind hos sin farfar i København. Her studerede han statskundskab en tid, samtidig med at han forsøgte at blive skuespiller. Dette lykkedes dog ikke for ham.

Bang blev i stedet journalist. En indtægt var særlig nødvendig, da han fik dyre vaner og brugte meget af arven fra farfaren. Han blev freelance-korrespondent for Jyllands-Posten, hvor han skrev klummer under titlen ”Smaabreve fra Hovedstaden”. Hans indlysende talent for det skriftlige sprog gav ham hurtigt en fast stilling hos Nationaltidende, hvor han arbejdede i fem år. Det var her, han grundlagde den scenisk formidlede reportage, som har reporteren selv som hovedperson.

Hans talenter strakte sig dog over mere end dette. Han kunne få emner som damemode, branden på Christiansborg og arbejdernes sociale vilkår til at være nærværende, så det virkelig fæstnede sig hos læseren. Bang var højproduktiv og skrev under flere pseudonymer, og hans materiale blev læst.

Som offentlig person blev han mødt af modstand, og ikke kun i det moderne gennembruds blandede forfatterkredse. Han var homoseksuel (derfor den regnbuefarvede halsklud) og blev derfor forfulgt af myndighederne. Han var en dandy, en selviscenesættende ungkarl med dyre vaner, sans for smukt tøj og en forkærlighed og stort forbrug af dyr parfume. Han turde også lægge afstand til Georg Brandes og udviklede sin egen skrivestil, den litterære impressionisme.

Han udviklede denne skrivestil primært inspireret af fransk litteratur. Han havde uden om brødrene Brandes tilegnet sig den franske naturalisme, og forsøgte at virkeliggøre programmet bag den franske naturalisme. Dette gjorde han dels i sin aviskritik og dels i sin tidlige værker.

I 1880 udgav han en roman Haabløse Slægter. Denne roman var en stor skandale I samfundet da det omhandlede noget, som normalt ikke ville blive omtalt; nemlig en grevinde, som forførte hovedpersonen, som blev beskrevet meget seksuelt. Denne skandale endte med, at Bang fik en bøde på 100 kr (svarende til ca. 5000 kr i dag). Dette skabte dog stor bevågenhed om Herman Bang, og hans værker, der blev skrevet senere, vækkede mere opmærksomhed.

Bang blev mere pessimistisk og desillusioneret, som tiden gik. Dette skyldtes bl.a. et meget ulykkeligt forhold til en ung skuespiller. Bang forsøgte at tage sit eget liv, der var flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling, og under en foredragsturne i USA i 1912 døde Herman Bang.

Bangs værker, herunder Ved Vejen og Stille Eksistenser, fascinerer og inspirerer fortsat forfattere og litteraturelskere.