Kan du heller ikke få en motor stor nok

En skibsmontør bygger og reparerer skibe og installationer på skibe, boreplatforme mm. På uddannelsen lærer du at forstå og bruge ny teknologi på skibe og i offshore-industrien.

Om uddannelsen til skibsmontør

På uddannelsen lærer du om tekniske, mekaniske og hydrauliske anlæg på skibe, fx fiskekuttere og coastere (hydraulik er væsketryk og bruges i fx kraner og ror.)

Du lærer, hvordan man får skibe til at fungere bedst muligt teknisk og mekanisk, og du får viden om ny teknologi på skibe og i offshore-industrien (dvs. havvindmøller, boreplatforme, raffinaderier.)

Du lærer at efterse og reparere fx el- og dieselmotorer, køleanlæg og rørsystemer.

Du bliver vant til at bruge håndværktøj til at bore, slibe og lodde, og du lærer at svejse og bruge en flammeskærer. Du bruger også it til løsning af dine opgaver.

Uddannelsen giver dig kendskab til Lov om Havmiljø og andre regler, der gælder på havet, så du er med til at passe på miljøet, omgivelserne og dig selv, når du arbejder.

Uddannelsens trin

Du kan afslutte som industrimontør (trin 1) eller som skibsmontør (trin 2).

  • Industrimontør: Du lærer at fremstille reservedele i metal og at montere, reparere og udføre forebyggende arbejde på udstyr.
  • Skibsmontør: Du lærer at arbejde med avanceret udstyr og tekniske systemer på skibe. Du vil kunne planlægge og udføre komplekse reparationsopgaver på skibsudstyret.

Løn, job og trivsel:

  • Hvad tjener man som nyuddannet?
  • Er der gode beskæftigelsesmuligheder?
  • Trives eleverne på uddannelsen?
  • Hvordan er køns- og aldersfordelingen?

Tjek fakta om uddannelsen, før du vælger, eller sammenlign uddannelser.

Gå til Uddannelsen i tal

Læs videre i fremtiden

Når du har afsluttet din erhvervsuddannelse, har du mulighed for at videreuddanne dig.

Videregående uddannelse

Som skibsmontør har du adgang til flere videregående uddannelser på fuld tid. Find dem i UG-værktøjet Adgangskortet.

Gå til Adgangskortet

  • Husk at vælge dit speciale i værktøjet samt evt. eux
  • Vælg en kategori, og se dine muligheder

Læs mere i artiklen Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen

Efter- og videreuddannelse

AMU-kurser

Som skibsmontør kan du efteruddanne dig med korte, kompetencegivende AMU-kurser.

Akademiuddannelse

Når du har fået erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig med en akademiuddannelse. Akademiuddannelser er videregående uddannelser, som du kan tage på deltid.

Se akademiuddannelser

Adgangskrav og tilmelding

Der er adgangskrav til erhvervsuddannelsens grundforløb. Der er også specifikke overgangsskrav, som du skal opfylde, inden du kan gå videre til hovedforløbet.

Adgangskrav til grundforløbet

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve
  • Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat og have indsendt din studievalgsportfolio sammen med din ansøgning på optagelse.dk.

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du adgangskravene til en erhvervsuddannelse. Du skal dog altid have opfyldt din undervisningspligt.

Læs mere i Adgangskrav til erhvervsuddannelserne

Overgangskrav til hovedforløbet

For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene:

  • Matematik på E-niveau
  • Fysik på E-niveau

Endvidere skal du i grundforløbet have taget følgende certifikater:

  • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring
  • Førstehjælp på erhvervsuddannelserne
  • Elementær brandbekæmpelse
  • Arbejde med gnistproducerende værktøj

For at starte på uddannelsens hovedforløb, skal du desuden have en uddannelsesaftale aftale om skoleoplæring.

Kontakt vejleder på uddannelsen

Har du spørgsmål om uddannelsen, skolestart, dine muligheder med uddannelsen eller noget andet skal du altid være velkommen til at kontakte vores vejleder på uddannelsen.

Niels Mark Aagaard

Vejleder

Telefon: +45 2557 7077
Mail: naa@sesg.dk

Svendborg TECH
EUD/EUX/EUV/EUS

Porthusvej 71
5700 Svendborg
Tlf.: 72 22 57 00
E-mail: mail@sesg.dk

Vejleder

Alma Qvistgaard
Tlf.: 72 22 60 18
E-mail: lq@sesg.dk

Vejleder

Niels Mark Aagaard
Tlf.: 25 57 70 77
E-mail: naa@sesg.dk

RINGETIDER SVENDBORG TECH

modul 08.10 – 09.50
modul 10.05 – 11.45
modul 12.15 – 13.55
modul 14.10 – 15.50