Beskrivelse af uddannelsesretningen – Smed
Er du interesseret i at arbejde med metal i forskellige udformninger? Synes du at det ser spændende ud at svejse?
Tag uddannelsen som smed og lær alt om metal og dets finesser.
– Du skal være skarp med metal – og have styr på teknikken!
Uddannelsen som smed er en alsidig uddannelse, hvor du løbende vil arbejde med metal i mange forskellige udformninger og udtryk. Som smed vil du lære at svejse, bukke, klippe, bore, samt skære gevind i forskellige materialer.
Med svejsning og anden bearbejdning kommer du til at samle forskellige dele, og du monterer eller demonterer de færdige elementer.
Du lærer at betjene CNC-udstyr, CAD og CAM. Programmering og kvalitetskontrol på halv- og helautomatiske bearbejdningscentre vil få en stigende betydning i jobbet som smed.
Uddannelsen som smed tager 4 år, og når du en dag står med dit svendebrev i hånden, er du klar til at finde et job i private virksomheder. Mange vælger sågar at blive selvstændige erhvervsdrivende med eget værksted. Mange andre får for eksempel job på større eller mindre værksteder.
Niels Mark Aagaard
Tlf.: 25 57 70 77
E-mail: naa@sesg.dk
Alma Qvistgaard
Tlf.: 72 22 60 18
E-mail: lq@sesg.dk
modul 08.10 – 09.50
modul 10.05 – 11.45
modul 12.15 – 13.55
modul 14.10 – 15.50