Skibsmontør - Tobias som rejsemontør

Skibsmontør - Tobias som rejsemontør

Læs mere om Tobias, som er uddannet skibsmontør, og hans oplevelser som rejsemontør.

Uddannelsen som skibsmontør åbner op for rigtig mange muligheder på både land og vand, ind- og udland.

Før Tobias Agersø fik arbejde som maskinmand hos NCC arbejdede han halvandet år som rejsemontør.

Læs Skibsmontør – Tobias som maksinmand

I de halvandet år Tobias arbejdede som rejsemontør var han stort set ikke hjemme.

Det stod i diametral modsætning til hans læretid på Søby Værft, hvor han arbejdede med grundlæggende skibsmontør-arbejde som motor, svejsning og hydraulik i dagtimerne.

Men det er det, der gør uddannelsen til skibsmontør rigtig stærk.

Du kan arbejde på begge måder, alt efter hvad der passer ind i dit liv, og i uddannelsen er der elementer fra både smed, mekaniker og industritekniker.

Store motorer og verden som arbejdsplads

– Hvis man vil ud og skrue i nogle store spændende motorer, så skal man være rejsemontør, fortæller Tobias.

Han arbejdede bl.a. for store rederier som Mærsk, Torm og Høegh og hovedsageligt på MAN-moterer fra 2500 til 60.000 heste.

Udsigt til Halifax, Nova Scotia i Canada.

Med landgang i Canada, Spanien, Bulgarien, Rumænien, Italien og Letland på sine ture, har Tobias oplevet mere af verden på 18 måneder end andre gør på 10 år.

Uddannelsen til skibsmontør

Hvert år uddanner vi på Svendborg Tech skibsmontører, som efterfølgende finder arbejde i både ind- og udland.

Det er en bred uddannelse, der giver dig mange muligheder.

Har du spørgsmål til uddannelsen til skibsmontør er du meget velkommen til at kontakte vores uddannelses- og erhvervsvejleder, Alma Qvistgaard, på telefon 72 22 60 18. Du kan også skrive til hende på mail lq@sesg.dk

==> Hør Kevin og Jesper fortælle, hvorfor de har valgt uddannelsen.

==> Hør også, hvorfor Lau og Magnus har valgt uddannelsen.

Du kan også læse om uddannelsen på UddannelsesGuiden.

Flere billeder fra livet som rejsemontør

Frosset ankerspil, Canada.

Hovedmotoren på Torm Astrid.

I havn i Canada.

Canada.