Som industritekniker kommer du hovedsageligt til at arbejde med såkaldt spåntagende maskiner – fortrinsvis drejebænke og fræsere – som betjenes på god gammeldags maner eller via computer (CSC). De ting, som du kommer til at fremstille på disse maskiner, kan være lige fra meget små til meget store, og nogle ting produceres i få eksemplarer, mens andre produceres i titusindvis.
Dette kan for eksempel være komponenter til smartphones eller biler, men det kan også være meget store komponenter til eksempelvis boreplatforme. Groft sagt kan man sige, at stort set alt, hvad vi er omgivet af, har været igennem en bearbejdningsmaskine – styret af en industritekniker.
Det er en stor fordel, hvis du har lyst til at arbejde med mekanik, men i dag kræver jobbet også, at du har lyst til at arbejde med computeren. Du skal kunne tegne på computeren i CAD programmer, og du skal kunne håndtere filer og programmere maskinerne (CAM).
IndustriLab er et bredt samarbejde, der vil medvirke til at sikre virksomhederne på Syd- og Østfyn industriteknikere i fremtiden.
En generation af maskinarbejdere/industriteknikere er på vej på pension, og optaget på industriteknikeruddannelsen har været lavt. For at sikre, at denne negative trend ikke fortsætter, har en bred partnerskare forpligtet hinanden på konkrete aktiviteter, som i hovedtræk er etablering af de rigtige undervisningsfaciliteter, praktikpladsgaranti og informationsarbejde om uddannelsen målrettet unge, deres familier og studievejledere.
Uddannelsen som industritekniker giver nærmest jobgaranti, og hvis man indgår en aftale med en virksomhed om løn på grundforløbet, er denne 10.000 kr./måned. Mulighederne efter uddannelsen er mange, enten ved at fortsætte i job som industritekniker eller ved at læse videre.
Nyt maskineri i IndustriLab
4 nye CNC fræse- og drejemaskiner fordelt på større og mindre sæt, hvoraf de større sæt er forberedt til robot. Maskinerne leveres med Fanuc styring og EMCO Campus software, en uddannelsespakke der kan tilgås fra pc. Maskinerne leveres med 3D view/simulering og kan evt. senere udbygges med yderligere styringer. Vi har også en UR robotarm hvor der vil være mulighed for at lære, hvordan denne kan programmeres, da det vil være et helt naturligt redskab for en industritekniker i dag.
Virksomheder som vi arbejder tæt sammen med og som du kan få arbejde hos er:
- C.C. Jensen A/S
- SSH Stainless A/S
- Bila Svendborg A/S
- Rantec
- Ceropa A/S
- Lykkegaard A/S
- Maskinfabrikken Argos A/S
- Albjerg’s Maskintec A/S
- Maskinfabrikken.dk ApS
- SH Group A/S
- PureteQ A/S