Studieliv

En typisk dag på Svendborg Tekniske Gymnasium er uforudsigelig. Projekter er der mange af, og de kan handle om rumforskning eller være mere jordnære.
Elevdemokratiet lever, vi tager på ekskursioner og studieture, vi har fredagscafé og fester, og ikke sjældent har vi elever, der deltager i danske og internationale konkurrencer.

En typisk dag på HTX

Dit skema ligger samlet på 30-32 timer om ugen. Desuden skal du regne med ca. 1-2 times hjemmearbejde om dagen. Nogle gange lidt mindre, nogle gange lidt mere, afhængig af om du skal aflevere større skriftlige opgaver eller rapporter.

Meget ofte arbejder du i grupper, og du får en høj grad af frihed til at udforske teorierne i trygge rammer. Der er altid lærere i nærheden, du kan spørge.

PLADS TIL PAUSER

Dagen begynder kl. 8.05 og slutter ofte omkring kl. 13.35 eller 15.25.

Du har naturligvis pauser undervejs. Du kan nyde pauserne på gangene eller i kantinen, som er fælles med de øvrige uddannelser på Skovsbovej.

Du kan købe din mad i kantinen eller selv tage din mad med.

Talentudvikling

MASSER AF KONKURRENCER

Der er rig tradition for at spotte dygtige elever til forskellige konkurrencer, og lærerne bakker i vid udstrækning op om træningen frem mod de afgørende øjeblikke. Det gælder fx op til:

Råd og udvalg

ELEVRÅDET

Elevrådet er talerør for alle eleverne på Svendborg Tekniske Gymnasium. I elevrådet taler man om de fysiske rammer, om trivslen og om alt, hvad der påvirker studiemiljøet. Elevrådet er medbestemmende i forhold til udsmykningen på HTX og kommer løbende med forslag til forbedringer af aktiviteterne.

FESTUDVALGET

Festudvalget sørger for, at der 3-4 gange om året er en fed fest på teknisk gymnasium, og at der ca. en gang om måneden er fredagscafé.

Dyrker du sport ?

Sportsligt samarbejde på Erhvervsgymnasierne i Svendborg

På Erhvervsgymnasierne (HHX og HTX) i Svendborg ønsker vi at understøtte et aktivt ungdomsliv, hvor uddannelse og professionel træning kan gå hånd i hånd. Med fokus på talenternes samlede miljø anerkender vi behovet for et samarbejde mellem klub, spiller og skole og dermed en gensidig forståelse for elevens samlede livssituation.

I studievejledningen kan vi hjælpe eleven med at koordinere og prioritere arbejdsbyrden, så der bliver plads til kvalitet og udvikling såvel fagligt som sportsligt. Selvom vi forventer, at eleven selv er proaktiv og tager ansvar for at få en fornuftig ”sport-life balance”, vil vi vægte en løbende dialog med eleven og klubbens uddannelsesansvarlige. Er eleven under 18 år vil en kontakt til familien i visse tilfælde også være relevant.

I forbindelse med ekstraordinært og dokumenteret fravær kan vi godkende op til 10 procents fravær (samlet pr. skoleår), såfremt eleven udviser en fornuftig studieaktivitet. Det kan fx være i forbindelse med stævner eller træningslejre. Det åbner ligeledes muligheden for, at eleven deltager i morgentræninger. Disse aktiviteter aftales mellem klubbens uddannelsesansvarlige og den relevante studieansvarlige leder.

Hvis du har lyst til at høre mere om mulighederne, så kan du kontakte:

Studievejleder på HHX
Camilla Huelgaard Thomsen
cam@sesg.dk

Fester på HTX

3-4 FESTER OM ÅRET

4 fester om året: Introfest, julefest, påskefest, gallafest hvor 3. g’erne holder stor gallamiddag og efterfølgende hyldes af 1. og 2. g’erne.

FREDAGSCAFÉ:

Cirka én gang om måneden. Hygge i aulaen på tværs af årgangene med spil, musik og snak.

LAN-PARTIES

Foruden de klassiske fester, er der også altid stor opbakning til LAN-parties, hvor den står på computerspil, pizza og cola hele natten.

GALLAFEST OG TRANSLOKATION

Gallafesten afslutter undervisningstiden i 3. g. En fest i det fineste skrud er et højdepunkt inden læseferie og eksamener.

Translokationen er en fest for sig. Noget helt særligt – glædeligt og vemodigt på samme tid – når alle 3.g´erne får huer på og fejrer den nye studenterstatus. Foruden translokationsfesten er der altid en meget planlagt køretur i pyntet lastbil og masser af festhumør under huerne.

X-HTX´ERNES ÅRLIGE JULEFROKOST

Festen slutter ikke med huen. En stor gruppe x-htx´ere elsker at holde kontakten ved lige, og alle der kan og har lyst mødes hvert år den sidste fredag inden påske til X-HTX-frokost. Sådan har det været siden 1998.
Du finder invitationen via Facebook-gruppen: X-HTX Svendborg

Svendborg Tekniske Gymnasium

Skovsbovej 43
5700 Svendborg
Tlf.: 72 22 57 00
E-mail: htx@sesg.dk

Rektor

Søren Jan Rasmussen
Tlf.: +45 7222 5804
E-mail: sjr@sesg.dk

Vicerektor

Agnete Fog
Tlf: +45 7222 5859
E-mail: fog@sesg.dk

Ringetider HTX

08:05-09:40
09:55-11:30
12:00-13:35
13:50-15:25
15:30-16:15