Opbygning

Uddannelsen er bygget op af et grundforløb på skole i et ½-1 år og et hovedforløb på 2 år.
Til hovedforløbet skal du finde en læreplads.

Grundforløb og hovedforløb

Uddannelsen består af:

  • Et grundforløb på 20 eller 40 uger, som du tager på EUD/EUX Business i Svendborg.
  • Et hovedforløb på 2 år, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb. Du kan vælge mellem flere forskellige specialer.

Søger du ind direkte efter grundskolen, skal du have både grundforløb 1 (GF1) og grundforløb 2 (GF2).

Er det mere end 14 måneder siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på GF2.

GF1 – gør dig klar til at træffe valg

På de første 20 uger skal du arbejde projektorienteret på tværs af flere fag, mens du samtidig har kendte grundfag som dansk, samfundsfag og engelsk.

GF1 er et spændende forløb med mange udfordringer, som gør dig klar til at træffe de rette valg for din fremtid.

Du vil møde nye fag på BUSINESS og komme til at arbejde med markedsføring, SoMe, Økonomi, IT og starte egen virksomhed.

GF2 – dit valg

På GF2 vælger du retning. Du vælger imellem:

  • Butik og e-shop
  • Handel
  • Event
  • Kontor

Fag og eksamen på grundforløbet

De fag, du skal have, er:

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Afsætning C
  • Virksomhedsøkonomi C
  • IT C
  • Organisation C (Kun obligatorisk for EUX)
  • Samfundsfag C (Kun obligatorisk for EUX)
  • Matematik C (Kun obligatorisk for EUX)

Desuden får du uddannelsesspecifikke fag, der retter sig imod den uddannelse, som du har valgt.

Forløbet slutter du af med en grundforløbsprøve, som er målrettet den uddannelse, som du har valgt.

EUX BUSINESS

Du har mulighed for at bygge en erhvervsfaglig studentereksamen oven på dit grundforløb – inden du forsætter på hovedforløbet. Det betyder, at du forlænger din erhvervsuddannelse med et ét-årigt studieforløb, hvor du vil have en række fag på gymnasialt niveau.

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Afsætning B
  • Informatik B
  • Virksomhedsøkonomi B
  • Erhvervsjura C
  • Markedskommunikation C
  • Kulturforståelse C

Når du har afsluttet BUSINESS EUX – det ét-årige studieforløb – så er du klar til at begynde i en læreplads inden for Butik/Digital handel, Handel, Kontor eller Event.

Videreuddannelse efter EUX

Vælger du at afslutte din EUX uddannelse med 2 års elevtid, så får du generel adgang til videreuddannelse på lige fod med øvrige gymnasiale uddannelser.

Vælger du at begynde din videreuddannelse efter EUX-studieåret, så har du adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser på lige fod med øvrige 2 årige gymnasiale uddannelser.

Hovedforløb

I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som du har lært om på skolen. Praktikken foregår på en arbejdsplads eller evt. i et praktikcenter.

Se mere under praktik og lærepladser.

Svendborg BUSINESS
EUD/EUX/EUV/EUS

Skovsbovej 43
5700 Svendborg
Tlf.: 72 22 57 00
E-mail: mail@sesg.dk

Vejleder

Niels Mark Aagaard
Tlf.: 25 57 70 77
E-mail: naa@sesg.dk

Ringetider BUSINESS

modul 08.05 – 09.40
modul 09.55 – 11.30
modul 12.00 – 13.35
modul 13.50 – 15.25
modul 15.25 – 16.10